Kalenderen er ikke et ønskeskema — den er en køreplan. En dag hører til ét område, og nye sager skal helst falde ned i den dag, hvor bilen alligevel er i nærheden.
Derfor foreslår systemet tid og bil ud fra, hvor bilerne allerede skal hen, og "🔀 Tjek/optimer rute" lægger dagen om, så den køres vej for vej. Et stop, der ligger skævt, koster ikke bare kilometer — det koster den sag, der kunne have ligget der i stedet.
Kartoteket er råstoffet. Hver adresse med en kortposition kan bruges i en radiussøgning — og hver kunde uden position er usynlig for området.
Derfor: skriv adressen ved at vælge den fra forslagene, så kommer positionen med af sig selv. Og udfyld telefon og mail — en kunde uden nummer kan ikke ringes op, uanset hvor tæt på vejen han bor.
Dagen køres som man går: hele den ene side af vejen ud, den anden side tilbage. Så skal slangen ikke pakkes sammen mellem to huse — man ruller 10-20 meter og er ved næste kunde.
Er der tid i overskud, så tag naboerne med: kørslen derhen er den dyre del, og huset 200 meter væk er det billigste arbejde, der findes. Og spørg om serviceaftalen her — kunden står ved siden af og kan se resultatet. Det er dér, den er lettest at sige ja til.
Alt hvad kunden har fået, står her med tid og afsender. Det er ikke bogholderi — det er hukommelse.
Når man ringer igen et halvt år senere, er det dét, der gør sætningen troværdig: "vi sendte jer et tilbud den 14. maj på 4.800". Uden udbakken er man tilbage til at gætte.
Varslet er det, serviceaftalen lover kunden — og det er dét, der gør, at man ikke kører forgæves. To dage giver dem tid til at flytte bilen, låse hunden inde eller sige at det ikke passer, før bilen er kørt hjemmefra.
En aflyst tur koster en hel plads på dagen. Et varsel koster ti sekunder.